The Shallows
Når der foran på boxen af denne film står "Den bedste haj-film siden Dødens Gab" er det en udtalelse der sætter forventningerne i vejren. Men omvendt. Har der egentlig været ret mange haj-film siden Jaws? Underligt nok, er det vel forbavsende få. Under alle omstændigheder - uanset hvor mange haj-film vi har set - kommer The Shallows ikke i nærheden af, at nærme sig Dødens Gab.

Beskrivelse af The Shallows
Efter at have mistet sin mor, forsøger den unge medicinstuderende, Nancy Adams (Blake Lively) at bearbejde sin sorg med ensomhed og fordybelse. Så stik imod al fornuft tager hun alene ud for at surfe i den meget øde og afsides bugt, der var hendes mors absolutte yndlingssted i hele verden. Derude er der kun hende, bølgerne og ingen andre mennesker så langt øjet rækker. Men under overfladen venter rædslen i skikkelse af en gigantisk hvidhaj, der også har gjort krav på bugten med dens uudtømmelige spisekammer. Og lige nu har den udset sig Nancy på surfbrættet, oppe på overfladen.

Anmeldelse
Der var masser af muligheder for at lave en rigtig nervepirrende film, når man vælger at lave en film, der skal ligge sig op af Jaws. Her vil vi gerne have en ordentlig kleppert af en haj, der af og til viser sit grimme ansigt, mens den udspekuleret cruiser rundt om vores hovedperson. Den opskrift formår The Shallows faktisk at følge, så når filmen ikke ender med at blive et hit, er der nogle andre ting, der ikke fungerer.

Når man vælger at filmen stort set kun skal besættes af én skuespiller, Blake Lively, når filmens hovedperson tidligt bliver isoleret på en lille klippe,, hvor eneste andet væsen er en såret fugl, som hun kan snakke med. Filmen udspiller sig over et døgns tid, hvor surferpigen Nancy bliver mere og mere presset af tidevandet og sin bid-skade, hvor hun var i nærkontakt med hajen. Nancy er isoleret med hajen kontrollerende i vandet, men efter at hun i den første del af filmen, kæmper med sin frustration og øget håbløshed - som bliver mere og mere kedelig - kommer der lidt liv i den sidste del, når hun vælger at skifte taktik og gå til modangreb i stedet for.

The Shallows bliver aldrig for alvor spændende. Der er nogle få elementer, hvor vi får hajen til angreb, men hver gang er det forventet og aldrig 'farligt'. At det først bliver interessant da Nancy finder ud af at udfordre hajen,, kan vel give lidt stof til eftertanke ved fremtidige projekter. At have en halv-sløv hovedperson liggende på en klippe og have ondt af sig selv, bliver aldrig interessant.
 
KORT OG GODT
Lidt overraskende for mig, var det en ret 'ensom' oplevelse med denne film. Forstået på den måde,, at hovedpersonen er isoleret og stort set er den eneste skuespiller vi ser. Det kunne være en intens og neglebidende oplevelse, men filmen formår aldrig helt at blive rigtig spændende. Sidste fjerdedel af filmen sætter action på, som vi manglede meget i den resterende del af filmen.
 
Score 65%


SPECIFIKATIONER

Udgiver: Sony Pictures
Udgivelsesdato: 16.02.2017
Spilletid: 86 min.
Skuespillere: Blake Lively, Osccar Jaenada
Instruktør: Jaume Collet-Serra
Genre: Thriller
Rating: Censur 15 år
Anmeldt af: Kristian Pettersson


SCREENSHOTS











TRAILER